Thomas Dithmer

Partner og advokat, Poul Schmith / Kammeradvokaten

Streg

Thomas Dithmer er advokat og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten med speciale i digitalisering, teknologi, AI, outsourcing og udbudsret.

Han er certificeret IT-advokat og arbejder primært med digitaliserings- og teknologiprojekter samt udarbejdelse, udbud og forhandling af IT-kontrakter. Derudover er han certificeret i agil projektledelse inden for IT.

Han rådgiver en lang række offentlige myndigheder om udbudsret samt planlægning og gennemførelse af udbud, primært IT-udbud.

Han har i særlig grad beskæftiget sig med håndtering af store og komplekse statslige IT-projekter, der er kritiske for det digitale samfund. Et eksempel herpå er det nye NemID (MitID), som gennemføres i et unikt samarbejde mellem den offentlige sektor og de danske banker. Projektet er et af de vigtigste og mest centrale IT-projekter i både den offentlige og private sektor i Danmark.

Derudover rådgiver han om persondataret og håndteringen af persondata i IT-kontrakter.

I 2018 blev han udvalgt til Talent100 i Berlingske Business, og han har desuden været en del af Kammeradvokatens High Potential Program for særligt udvalgte medarbejdere.

Han afholder løbende oplæg om IT- og kontraktret samt udbudsret og er medforfatter til det udbudsretlige værk ”Aktuel Udbudsret II”, hvor han har skrevet kapitlet om "E-udbud".

Endvidere har han i en periode på 10 år undervist på Københavns Universitet, blandt andet i fagene Obligationsret og Formueret.